Overordnet

?

Hvilken enhed er mit barn?

Hos KFUM spejderne i Hirtshals er spejderne inddelt således:

  • Bævere: 5 år – 1. klasse
  • Ulve: 2.-3. klasse
  • Juniorspejdere: 4.-5. klasse
  • Tropspejdere: 6. klasse til 18 år

?

Hvornår er der spejdermøde?

Alle enhederne har møde om torsdagen.

I særlige tilfælde kan mødetidspunkterne for enheden være ændret en enkelt uge. Tjek programmet under enhedens side for at være sikker.

?

Hvor kan jeg følge med?

Vi har en facebook-gruppe, hvor vi giver besked om ændringer til programmet.

?

Hvem er KFUM-spejderne?

På KFUM-spejdernes officielle hjemmeside kan du læse meget mere om, hvad KFUM-spejderne står for og vores vinkel på spejderarbejdet.

?

Hvad laver man som spejder?

Som spejder laver man alt det, du tænker spejderarbejde er – og alt muligt andet. Vi arbejder i små grupper/bander/patruljer i enhederne og har fokus på samarbejde, udfordringer og gode oplevelser.

Du kan læse om vores vision og strategi på KFUM-Spejdernes hjemmeside lige her.

?

Hvordan bliver man spejder, og hvad koster det?

Fedt du vil være med. Kontakt en leder, så du kan blive meldt ind.

At være spejder koster 600 kr. årligt.

Grej/udstyr

?

Er der noget påkrævet udstyr for at være spejder?

Som udgangspunkt nej. Vi håber at du/dit barn har lyst til at anskaffe et tørklæde og gerne en uniform, som mærker kan sys på. Det kan fx være gode fødselsdags- eller juleønsker.

?

Hvor skal mærkerne sidde?

Du kan altid spørge din spejderleder, men der er også en guide lige her.

?

Hvor køber jeg en uniform?

?

Må mit barn få dolk?

Spejderne tager dolkebevis som ulve, hvorefter de gerne må  have egen dolk, såfremt ledere og forældre mener det er forsvarligt.  Starter dit barn til spejder som junior eller derefter, må de gerne have egen dolk. Det vigtigste for os er, at spejderen kan bruge den fornuftigt og forsvarligt med opmærksomhed på andre i nærheden.

Forældre til en spejder

?

Hvilke forpligtelser har jeg når mit barn er spejder?

Det vigtigste er, at du melder afbud hvis du/dit barn ikke kan deltage en torsdag. Gerne senest dagen før, så lederne kan tilpasse programmet, og ikke står og venter på spejderen til mødet.

Vi tror på at hvis vi løfter i flok, kan vi meget mere.

Vi har flere gange om året brug for hjælp fra jer forældre. Vi håber meget, at I vil være med til at løfte i flok.

?

Generalforsamling

Hver februar holder gruppebestyrelsen en generalforsamling, hvor alle forældre skal deltage. Gruppelederen giver en beretning om året i gruppen, og vi snakker om planerne for det næste år, økonomi og hvad der ellers er interesse for. Derudover er der valg til gruppebestyrelsen. Man kan sagtens deltage uden at stille op, men hvis du har lyst, hører vi meget gerne fra dig.

Spejderarrangementer

?

Hvor tilmelder jeg mit barn?

Alle vores arrangementer oprettes på Medlemsservice (samme sted, som I betaler kontingent).

Kontigent og anden betaling

Kontingent

Kontingentet udgør 600 kr. årligt og opkræves halvårligt gennem Medlemsservice. Betaling sker med betalingskort.
Information om Medlemsservice står i velkomstmailen efter indmeldelse.
HUSK at kigge i spam efter mailen, da mails fra Medlemsservice desværre ofte lander der. 

Kontingentet dækker aktiviteter i enhederne og revurderes hvert år ved generalforsamlingen.

Anden betaling

Herudover opkræves der betaling for ture og lejre.

Spørgsmål om medlemsskab og kontingent kan stilles til din leder.

Mødetider og afbud

Alle enheder har faste mødetider, som beskrevet under de enkelte enheder.

Det er vigtigt, at man møder til tiden, så møderne kan gå i gang med det samme. På den måde får børnene mest ud af tiden og lederne skal ikke ‘jappe’ programmet igennem.

Det er ligeledes vigtigt, at man husker at melde afbud, hvis man ikke kan komme til spejdermødet. Det gøres til enhedslederen i god tid inden mødet. Det kunne jo være, at det netop var dig, som lederen ville have brugt til en leg eller en instruktion, og det skal lederne også kunne nå at planlægge sig ud af.

Vi har en fælles facebookgruppe, som vi opfordrer spejdere og forældre til at være medlem af, da de fleste informationer bliver delt her – heriblandt også afbud.

Uniform og mærker

Om uniformen

Når vi går i vores spejderuniform, er det blandt andet for at symbolisere, at vi er en del af et større fællesskab, der bærer en uniform magen til vores egen. Ved KFUM-Spejderne består uniformen af den grønne skjorte og det røde tørklæde, og vi har den på, når vi er til det ugentlige møde i spejderhytten, på ture, til arrangementer uden for spejderhytten samt til andagter og gudstjenester.

Vores uniform fås i fire udgaver: En børnemodel, en figursyet kvindemodel, en figursyet herremodel og en unisex-model til voksne, der er helt lige i snittet.

Der også to officielle uniformstørklæder: Et klassisk, rødt, trekantet tørklæde med grafik fra vores logo, som kommer i to størrelser. Desuden er der et stort, vævet, rødt tørklæde med kvaster. Begge tørklæder er til både drenge og piger i alle aldre.

Besøg butikken her 


I denne uniformsvejledning kan du blandt andet se, hvor du kan placere mærkerne på den nye uniform. Der er også vejledning til, hvordan du officielt kan bære din uniform. Vejledningen kan du se her.

Download vejledningen her

Uniformvejledning
Foto: Frederik Dahl Kehlet
Uniformvejledning
Foto: Frederik Dahl Kehlet

Adresser

Menu